1. Gennemgå investeringsantagelser

• Gennemgå og revider, om nødvendigt, jeres investeringsantagelser for at skabe en delt forståelse af de investeringsmæssige risici og muligheder, der er forbundet med klimaændringer.

Antagelserne bør markere jeres syn på de risici, der er forbundet med klimaændringer og energiomstillingen med særligt fokus på de risici, der er i fossilbrændselsselskaber og mulighederne i klimaløsninger. Antagelser kan sætte ord på, hvordan DivestInvest gør det muligt for porteføljen at adressere disse risici og muligheder.

Alle organisationer har en pligt (såkaldt ”fiduciary duty”) til at vurdere og rapportere om klimarelaterede finansielle risici. Juridiske eksperter i Storbritannien vurderer, at velgørende organisationer skal sørge for at bringe deres investeringer på linje med deres formål og derfor gennemføre DivestInvest.

Spørgsmål til overvejelse:

1. Hvilke værdier og antagelser er vigtige for vores organisation?
2. Hvilke værdier og antagelser er vigtige for vores modtagere og andre nære stakeholders?
3. Hvad ved vi, tror vi og er enige om omkring investeringsrisici og muligheder med forbindelse til klimaændringer.
4. Hvis du er en velgørende organisation, i hvilket omfang er der konflikt mellem investeringer i fossile brændsler og jeres velgørende formål?

3. Vurder investeringspolitikken

• Juster jeres politikker, så de reflekterer jeres tilgang til DivestInvest.

Som udgangspunkt bør politikken revideres til at afspejle de nye eksklusions- og inklusionskriterier. En mere detaljeret politik kan referere til risikostyring, afkastsmål og skitsere eventuelle begrænsninger i forhold til strategien. Investorer kan også ønske at opdatere deres instruks til kapitalforvaltere.

Eksempel: Investeringspolitik

TSvenska Kyrkan, som forvalter €900 mio., har udarbejdet en dækkende investeringspolitik med klare retningslinjer til kapitalforvaltere om klimaændringer og DivestInvest. Hele politikken kan findes here=.I det følgende er et uddrag oversat:

Svenska Kyrkan anser klimaændringer som en alvorlig trussel og har derfor et restriktivt syn på investeringer i selskaber, der er aktive i at udvinde fossile energikilder. Forvaltere af Svenska Kyrkans formue forventes i stedet at investere i selskaber, der bidrager til at løse klimaudfordringen på en konstruktiv måde.

Sektorer, der kræver særlig screening.

…I dag er verden afhængig af fossil energi, men behøver samtidig at stille om til en mere bæredygtig energiforsyning. Vi tror, at det er lettere for et forsyningsselskab at bruge mere vedvarende energi til at producere varme og el, end det er for olie- og kulselskaber at stille om til at benytte vedvarende energikilder. Til dato kender vi ikke til noget olie- eller kulselskab, der tilstræber udvikling af produktion af vedvarende energi, og som har tilstrækkeligt høje standarder inden for miljø og menneskerettigheder. Derimod er der en række sådanne forsyningsselskaber. Derfor gør vi forskel på udvindingsselskaber og forsyningsselskaber i forbindelse med klimaomstillingen

5. Genovervej jeres benchmark

• Vurder, om det benchmark I benytter nu til at vurdere kapitalforvaltere og styre investeringsbeslutninger, er passende. Beslut hvor rigidt I vil følge dem, og om alternative benchmarks er mere passende.

Investorer benytter ofte benchmarks til at evaluere en investeringsstrategi. Standard benchmarks for markedskapitalisering såsom MSCI ACWI, FTSE All-Share eller C20 repræsenterer globale og nationale aktiemarkeder og definerer en markedsrisiko, som man refererer til som markeds-’beta’. Aktivejere kan beslutte et index som benchmark for deres aktivallokering. Investorer benytter også index som resultatbenchmark for at vurdere deres eksterne kapitalforvalteres arbejde og som basis for passive investeringsprodukter som passive investeringsforeninger og ETF’er.

Den finansielle sektor bliver stadig mere udtalt omkring de potentielle systemiske risici , der ligger i visse benchmarks. Hvis investorer ønsker at ændre deres eksponering til bestemte risici, kan benchmarks skabes, der løser dette behov. Indexleverandører inklusive MSCI, FTSE Russell, S&P Dow Jones, Fossil Free Indexes og andre, offentliggør nu nye benchmarks for at kunne vurdere størrelsen, mulighederne og afkastet i en lavudslipsøkonomi på en måde, der indeholder få eller ingen investeringer i fossile brændstoffer.

Eksempel: Brug af nye benchmarks

I juli 2017 annoncerede Swiss Re at de havde flyttet hele deres investeringsportefølje på $130 milliarder til at følge ESG benchmarks.

”Nye benchmarks benyttes ikke kun til resultatmåling, men også til at definere investeringsuniverset. Enhver investering, der skal kunne vælges til benchmarket, skal som minimum have en ESG-rating. Baseret på dette indskrænkes investeringsuniverset til omtrent halvdelen af moderindekset for aktiebenchmarket og til ca. tre fjerdedele for erhvervsobligationer. For aktivt forvaltede porteføljer gives porteføljeforvaltere yderligere, men begrænset investeringsfleksibilitet. De har lov til at investere en lille procentdel i investeringer uden for benchmark med yderligere ESG-rating begrænsninger, baseret på deres egen ESG-vurdering. Tilgangen til at vælge og følge eksterne investeringsforvaltere er en yderligere komponent for at sikre ensartet implementering af ESG-faktorer. Vores eksterne forvaltere skal følge kriterier for ansvarlige investeringer og følges i overensstemmelse hermed. Relevante vurderingskriterier er governance og politikker, på hvilket niveau dette integreres i den eksterne forvalters investeringsproces, samt rapportering.”